MÅNEDENS ANBEFALING

Der er sket det, at der lige nu er voldsomme kampe på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Ifølge FN er der mere end 130.000 drevet på flugt. Børn. Kvinder. Mænd. Gamle. 

Det er forfærdeligt og derfor bliver månedens anbefaling ‘Rachels Fortælling - en virkelig beretning om hendes rejse’ skrevet af: Andy Glynne og Salvador Maldonado 

Den handler om Rachel og hendes families flugt og den frygt man stadig kan have når man kommer til et nyt land. For der sker det med Rachel og hendes familie at de bliver sendt tilbage til Eurasien igen, hvor de ikke bliver modtaget særlig godt, fordi de havde valgt at flygte. Så flygter de igen og denne gang lykkedes det, de får lov at blive i det nye land og Rachel får en ‘normal’ barndom.

Historien er god til at tale med børn om den situation man er i som flygtning og hvad en flygtning er. De børn, der har været på flugt, eller hvis familie har været på flugt, har noget at spejle sig i. Men jeg tror børn også har behov for, at vide eller at tro på, at der er en god slutning. Og det har denne bog. Så hvis børn opsnapper nyhederne om hvad, der sker i Syrien lige nu, kan man bruge bogen til at give børn nogle svar og ikke gå alene med de tanker de har. 

Mellemfolkeligt Samvirke laver en underskriftindsamling for at få vores udenrigsminister til at stoppe bomberne sammen med EU. Den er at finde her:  

https://www.ms.dk/stopbomberne     

Skærmbillede 2019-10-15 kl. 12.01.41.png

Guide til at vælge ikke-biased børnebøger

Efterårsferien nærmer sig og så skal der læses børnebøger. Men er de bøger du læser højt for dine unger fulde af stereotyper? af sexisme og racisme? 

I foråret lavede Gyldendal en ny udgave at Halfdan Rasmussens digte fordi den gamle udgave var diskriminerende og så er det klart at der er noget galt, men det kan være svært at gennemskue, hvad det lige er, der uhensigtsmæssigt, men det har de forsket i hos California State Department of Education. Og her kommer en guide, der kan være behjælpelig med at spotte sexisme og racisme i bogreolerne, som er baseret på deres forskning.

Guide til at vælge ikke-biased børnebøger:

1) Tjek illustrationerne. 

Undersøg om illustrationerne er generaliserende om en bestemt identitets gruppe: køn, race, etnicitet, klasse, seksuel orientering, handicap eller om de fremstår som ‘real human beings’. Et eksempel er fx. om personer med asiatiske rødder er tegnet med rishat, gul hudfarve og 2 streger i stedet for øjne.

Kig også efter ‘tokenism’. Tokenism betyder at der kun er én. Et eksempel er karakterer med afrikanske rødder, som der ofte kun er et af. Dette fører til stereotyper, da den enkelte kommer til at repræsentere en hel gruppe.

Kig efter usynlighed. Kig efter hvem der ikke er i bogen/bøgerne, da det også lærer børn om hvem der har betydning i vores samfund og hvem der ikke har. Hvem er det vi hele tiden ser?

2) Tjek forholdet mellem personerne. 

Er der folk med etnisk minoritetsbaggrund, kvinder, lavindkomst familier eller folk med handicap, der skal have hjælp eller er i passive roller. Hvem der laver problemerne og hvem der løser dem siger også meget om hvad det er for en meta-fortælling der er. Hvad er moralen om forskellig levevis? Er der negative beskrivelse af levevis, som afviger fra den “normale” levevis?

3) Overvej effekten på børns selvbillede. 

Vil børnene, som læser bogen, føle sig bedre eller værre end andre på grund af deres hudfarve, kultur, køn, familieindkomst, krop, familiestruktur osv. Kan alle børn spejle sig i de bøger I har og bliver dine unger præsenteret for forskellig levevis, etnicitet etc. i de bøger I har?

4) Lær børn at skabe forandring. 

Kig efter bøger hvor børn og voksne skaber social forandring. Børn skal lære hvordan de forsvarer sig selv og andre, der bliver behandlet uretfærdigt. En fin pointe er, at de skal skabe forandring, når de arbejder sammen på kryds og tværs. Vi skal væk fra udelukkende bøger om fortællinger om enkelte hvide helte, som det meget før i tiden, har været.

5) Overvej forfatteren/illustratorens baggrund og positioner.

Den position man har, har betydning for den måde man ser verden på, og det har derfor også indflydelse på den måde man skriver eller illustrerer bøger på. Det kan komme mange stereotyper og fordomme ind i fortællingen, når man skriver om anden levevis og andre oplevelser end sine egne. MEN der er også mange forfattere og illustratorer, der er gode til lytte og få feedback på deres bøger, hvilket især er vigtigt når man beskæftiger sig med minoriteter.    

6) Se efter ‘ladede’ ord. 

Doven, snu, primitiv, forræderisk, overbevisende er alle eksempler på ladede ord. Se på hvem de beskriver og hvilket billede det skaber af karaktererne. Det er ord som tidligere er blevet brugt til at reproducere racisme.

God læsning!


Månedens anbefaling

Så begynder vi igen med månedens anbefaling. Og nu har det jo lige været Pride, og I den anledning - og fordi at nyere definitioner af multikulturel litteratur ikke kun dækker etnicitet, men handler om at skabe inklusion og lighed mere bredt - er denne måneds anbefaling:

"Nu er det min tur - Maries mor og mutti" af Cecilia Hafezan Abel.

Det er en historie om Marie som både har en mor og en mutti, og som oplever at hendes klassekammerater tror hun lyver, for som de siger 'alle har en far'. Maries forældre prøver at hjælpe hende, men det er svært, men til sidst lykkedes det da mor og mutti kommer over på skolen og møder de andre elever. Og så bliver det vendt til at være ret sejt at have to mødre.

Bogen kan starte nogle fine snakke med børn om at familier ser forskellige ud. Og har på en måde en fin morale om at det ukendte kan virker forkert/fremmed, men når man møder det er det helt anderledes.

Omvendt tror jeg også at bogen viser, hvordan man kan have det som marginaliseret gruppe, man kan ikke få lov til at være 'neutral' eller 'normal', enten opfattes man som 'forkert' eller 'mega-sej'. Men ved at bruge bogen til at snakke med sine børn om at man sagtens kan have 2 mødre, 2 fædre osv. er man med til at normalisere det og så vil det forhåbenligt i fremtiden ikke opfattes som anderledes, hvad end det er godt eller skidt.

God læsning!

Skærmbillede 2019-08-14 kl. 09.47.17.png

Marts nyheder

Den første og vildeste nyhed er, at jeg lige nu arbejder på at få en ny Nour og Nora bog ud i verden. Juhuuu. Den kommer til at hedde ‘Nour og Nora holder Eid-mas’  

Forlaget Uro kommer til at udgive den. Bogen kommer til at have fokus på højtider for 'Nour og Noras første dag i børnehave' slutter jo med, at de skal til Eid dagen efter. Den kommer til at handle om, at selvom højtider er forskellige, så er de også ret ens. Det er vi i fuld gang med at fundraise til og finde samarbejdspartnere. Vi glæder os til at komme rigtigt igang og håber I vil følge med i processen.

Bogen kommer også til at blive til et undervisningsforløb, hvor man kan lave sin egen højtid, og henvender sig til børn i indskolingen.

Bogen kommer til oktober, hvis vi kan få fundraiset pengene til bogen.

Månedens anbefaling

Månedens anbefaling er ‘Godnathistorier for rebelske piger’ af Francesca Cavallo og Elena Favilli.

Bogen sikre lige etnisk repræsentation ved at det ikke kun er de vestlige heltinder som vi ofte høre om som Astrid Lindgren, Coco Chanel, Hillary Clinton osv. Men også Alek Wek fra Sudan, som levede som flygtning som lille og som Idag er supermodel. Fadumo Dayib fra Sudan, der også har været flygtning og som er politikere og desuden Somalias første kvindelige præsidentkandidat.

Så er Rosa Parks, som var aktivist fra USA og Malala Yousafzai - aktivist fra Pakistan - også med. Altså alt i alt en masse fantastisk seje kvinder og så er der også historien om Coy Maths skoleelev fra USA, som engang var en dreng, men nu er en pige, selvom hun ikke er så gammel.

Bogen kan starte nogle gode samtaler om piger, kvinder, der har trodset deres skæbne, som har sagt ‘jeg vil ikke finde mig i..’ eller som kæmper for andres retfærdighed. Om at man selv kan gøre noget for at skabe forandring.

Næste måned

14. marts skal jeg læse op i Kvarterhuset på Holmbladsgade i Købehavn kl. 16-17, vi skal lege nogle lege og jeg vil fortælle om baggrunden for bogen. Kom med! 

Husk at I kan følge med i projektet på Facebook

Februars nyheder

Her kommer det andet nyhedsbrev. Jeg håber I er kommet godt ind i det nye år. Her er lidt ny viden, som jeg har fået og som jeg håber I kan bruge; hvad der er sket siden sidst og planer for februar måned.

Viden
Jeg deltog på konferencen ‘Multiple Belongings’ på Aalborg Universitet. Hvilket var virkelig interessant, men også lidt problematisk, der blev sagt flere gange at ‘vi skal ned fra elfenbenstårnet’, hvormed der menes at det ikke er nok, at der sidder en masse kloge mennesker og bliver klogere og klogere på eksempelvis diskrimination og racisme på universiteterne, men at der ikke er nogen til at tage den viden ud i virkeligheden.

Sådan var min egen frustration, da jeg læste på universitetet. Derfor satte jeg mest pris på de foredrag til konferencen, der havde en mere aktivistisk karakter. Det handlede ikke så meget om børn, men her kommer det alligevel.

Victor Vidal

Victor Vidal var oprindeligt fra Peru, men bor i Danmark. Han er ingeniør, kunstner osv. Han kom med mange eksempler på, hvordan ting vi tænker er særligt danske, også er i Peru fx. kartofler. Han fortalte om, hvor svært det er at være immigrant i Danmark og laver nogle interessante, lidt provokerende, kunstværker, som sætter tankerne igang, som er værd at følge med i.

Miki Dezaki

Miki Dezaki er havlt Japaner halvt amerikaner og laver film. Han har haft en youtube kanal, hvor han bl.a. har sat fokus på racisme i Japan bl.a. på koreanere der bor i Japan, som har ledt til at han er blevet meget udskældt, fordi der er mange, der vil lukke ned for den kritik han rejser og ikke anerkender at der findes racediskrimination i Japan.

Han fortalte også om sin egen position, som asiatisk mand, og den seksuelle diskrimination han mødte, hvilket han sporede tilbage til 1930, hvor der blev lavet et forbud i Hollywood imod at portrættere interraciale forhold. Det skete fordi der var en mand med asiatisk udseende, som var vor tids ‘Brad Pitt’, og det var der nogle hvide mænd, der var sure over. Så det fik de lukket ned for ham, med det forbud. Hvis man tænker over det, er det svært at komme i tanke, om nogle film, hvor en mand med asiatisk udseende indgår i et romantisk forhold med en kvinde idag. Kan du komme i tanke om nogen?    

Tess Skadegaard Thorsen

Tess Skadegaard Thorsen forsker i repræsentation i medier i Danmark og fortalte bl.a. hvordan børnefilmen ‘MGP missionen’ ikke fik støtte fra Dansk Filminstitut fordi en af skuespillerne er brun - og det sælger ikke i provinsen, var begrundelsen.

Hun har desuden startet nogle ret seje projekter, bl.a. FRONT, som sætter fokus på diskrimination i litteraturen på universiteterne og på rammerne.

Philomena Essed

og så var der Philomena Essed, der sagde, at vi har det altid som om, at racisme er noget, der er ‘derovre’, det er ikke noget vi tænker om os selv. Selvom hun ikke mente at der fandtes racister. Men det findes overalt i vores samfund og derfor også noget vi har inde i vores hoveder. Derfor skal vi være klar til at tabe ansigt og stille spørgsmål for at bryde med de her ting. Lade tvivlen komme os til gode, ikke først tænke at det folk siger eller gør, er for at gøre andre ondt. Det var en fin tanke. synes jeg.  

Siden sidst

Siden sidst har jeg arbejdet på at få nogle forskellige ting på plads, så følg med på facebook og instagram så falder det hele forhåbentligt snart i hak :)

Månedens anbefaling

Jeg har besluttet, at jeg vil lave en månedlig anbefaling af - for det meste - en bog, som jeg synes er god set i en multikulturel kontekst. Og som - i det her projekts ønske - fremmer en bedre repræsentation. Den kommer cirka midt i måneden. Den første anbefaling bliver børnebogen ‘Lille Eid’ af Laila Muhareb Udby. ‘Lille Eid’ handler om drengen Eid og hans søster Aya og om deres oplevelse af Ramadanen. Det er en fin fortælling om de to børn, og som muslimske børn kan spejle sig i, men den er også meget forklarende, som gør ikke-muslimske børn klogere. Den kan bruges til at have nogle gode snakke med børn om Ramadan, Lille Eid, Nymåne, faste. Den har fine illustrationer og kan sagtens bruges i en undervisningskontekst.

Jeg blev spurgt ind til hvem målgruppen var, og jeg kan ikke finde nogle anvisninger i bogen. Men jeg har læst den med min datter på 3 år og jeg er sikker på, at man også kan læse den helt op i 1. og 2. klasse.

Næste måned

I februar måned læser jeg op på Ishøj bibliotek 16/2 kl. 13. Det bliver fedt. Vi skal også male. Så kom med!

Husk at I kan følge med i projektet på Facebook: facebook.dk/nourognora og instagram: Nour_og_Nora


Dette er det første nyhedsbrev!

Tanken er, at der kommer til at komme et nyhedsbrev den 1. i hver måned - eller omkring den første :)
Nyhedsbrevet er lidt en blandet landhandel. Det indeholder vidensdeling; aktivitetsforslag og opdateringer på projektet siden sidst osv.

Man kan skrive sig op til at modtage nyhedsbrevet eller du kan læse det her på siden.

Vidensdeling

Hvor kommer du fra?

I november var Camilla ude og holde oplæg for en række sprogansvarlige pædagoger på Amager. Det var over to dage og rigtig spændende. Spørgsmålet om ‘hvor kommer du fra’ blev vendt ved oplæggene. Vi talte om det her med, at børn med anden etnisk baggrund ofte bliver spurgt om ‘hvor kommer du fra?’ efterfulgt af ‘hvor kommer du rigtigt fra?’ hvis svaret var et sted i Danmark. Og at børnene derfor hele tiden skal forsvare deres danskhed

DR har lavet et podcast med Andrew Moyo som hedder ‘Brun kartoffel’. Første afsnit, som der er et link til herunder, handler om det her med at spurgt om hvor man kommer fra, som kan være med til at gøre os klogere på det spørgsmål.  https://www.dr.dk/radio/p3/brun-kartoffel/brun-kartoffel-1-6-hvor-kommer-du-fra  

Hvordan kan vi involvere forældrene?

Efter oplægget var der én, der spurgte om, hvordan man kan inddrage forældrene. Her talte vi om, at der er en række foreninger, der arbejder med forældre: CFE, foreningen Baba etc.

Men én ting man også kan gøre, er at invitere forældrene til et arrangement, hvor man taler om, at nu har man som institution købt den her bog hjem, hvorfor og hvad forældrene tænker om det. Så kan man starte en dialog om vigtigheden af at normalisere kulturforskelle og -ligheder. Camilla kommer gerne ud og fortæller om bogen og formålet med den, hvis nogen skulle være interesserede i det, må I endelig tage kontakt.    

Skal man overhovedet tale med børn om kulturforskelle og -ligheder?

Et spørgsmål jeg nogle gang møder er, om det nu også er en god idé at tale med børn om kulturforskelle og ligheder - Og i den ideelle verden er det rigtigt, der ville der ikke være behov for det, for så var vi alle lige.

Men sagen er den, at lige nu har vi et samfund, hvor at hvis man søger et job og har et mellemøstligt navn skal man sende 52 procent flere ansøgninger for at blive indkaldt til jobsamtale, end med et ‘danskklingende’ navn.

Hvis man skal have fat i en bolig, viser en undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2015 om lejeboligmarkedet, at hvis man har et ‘danskklingende’ navn, får 37 procent positivt svar på deres ansøgninger, mens identiske boligsøgere med et mellemøstligt klingende navn kun får positivt svar på 29,2 procent af ansøgningerne.

Der er også mange, der er udsat for racistiske hadforbrydelser, hvor minoriteter i Danmark bliver nedgjort eller overfaldet, når de går på gaden eller tager toget. Institut for menneskerettigheder har lavet en rapport som har fokus på 9 forskellige fortællinger om hadforbrydelser.

De børn der vokser op nu, skal vokse op i et samfund, hvor der ikke er den forskelsbehandling og derfor er det vigtigt at tale med børn om kulturforskelle- og ligheder, for at det bliver normaliseret.  


NY hjemmeside

SÅ er hjemmesiden oppe og køre.

Her kan du læse mere om bogen, undervisning og følge med i, hvad der sker.

Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet, så får du alle nyhederne samlet en gang om måneden lige ind i din indbakke.

Her kan du høre om, hvornår den næste oplæsning er, og få tips til, hvordan du fortsætter dialogen om kulturforskelle- og ligheder.

HURRA!