7 forslag til at give dit barn en antiracistisk opdragelse

Undersøgelser fra den amerikanske forsker, Erin N. Winkler, viser, at allerede fra man er et halvt år gammel kan man se forskel på hudfarver. Fra man er tre år gammel, begynder man at bruge de stereotyper man møder ifht. hudfarve, etnicitet og kultur til bl.a. at bestemme, hvem der må være med i ens leg, og hvem der ikke må. Derfor er det vigtigt, at man giver sine børn en antiracistisk opdragelse. Her er 7 forslag til hvordan du kan gøre baseret på Winklers forskning.

1. BLIV KOMFORTABEL MED AT TALE OM HUDFARVER

   Der er for mange et stort ubehag forbundet med at tale om hudfarve på grund af vores historie, og jeg tror, der er rigtig mange hvide, som synes, det er svært, og er bange for at gøre nogen kede af det og sige noget forkert, men det gør man kun, hvis man ikke taler om det. Det er okay, at det er ubehageligt at tale om, for racisme er ubehageligt. Men derfor er det også rigtig vigtigt. Et godt tidspunkt at tale med sit barn om det, er når man sidder og tegner. Man kan bruge forskellige hudfarver og tale om det smukke ved dem alle.

2. SPØRG IND TIL BARNETS YTRINGER

   Hvis børn kommer hjem og siger noget forudindtaget, så kan man spørge ind til det og finde ud af, hvor det kommer fra. Er det noget, de har opsnappet fra et specielt sted? Så må man tage udgangspunkt i det og prøve at snakke med dem om, hvorfor det er forkert. Det er vigtigt at lytte og være forstående og ikke gøre børnene forkerte.

3. SPØRG IND TIL OM DET ER FAIR

   Børn går meget op i, hvad der er fair. Det er godt at tage udgangspunkt i. Spørg barnet, om det er fair, at nogen bliver behandlet anderledes på grund af deres hudfarve. 

4. VÆR EN GOD ROLLEMODEL

   Børn gør, hvad vi gør og ikke, hvad vi siger. Derfor opfanger barnet din forudindtagethed. Hvis I for eksempel er ude, og I oplever en person sige til en anden person med en minoritetsbaggrund: “Skrid hjem hvor du kommer fra”, så sig noget med det samme frem for at sige noget om det derhjemme. Sig fra! Og omgiv dig med venner med forskellig etnicitet, hudfarve og tro.

5. NUANCER SAMTALEN

   Det er okay ikke at vide alt. Hvis dit barn spørger om noget, du ikke kan svare på, så sig at du ikke ved det, og at I må undersøge det. På den måde giver du dit barn en forståelse af, at det ikke er sort/hvidt, at det er mere kompleks – og du undgår at videregive fordomme. Og du kan altid svare på spørgsmålet, efter du har researchet. 

6. TJEK BØRNEVÆRELSET ELLER KLASSEN                                                 

   Hvilke signaler får man fra dit barns legetøj? Har I kun én hudfarve repræsenteret hjemme på børneværelset? Og hvad med dukker, plakater, bøger? Men det er også vigtigt at være opmærksom på, hvilken fortælling om hudfarver der er i bøgerne. Er det den klassiske koloniale fortælling og reproducerede stereotyper? Et eksempel er, at mænd fra Mellemøsten oftest er grønthandlere eller taxachauffører eller at minoriteterne bliver ‘reddet’ af de hvide.

7. GIV BØRN FØLELSEN AF AT KUNNE SKABE FORANDRING  

   Der er altid nogen, der har kæmpet for at få ændret tingene, og det kan dit barn også. Fortæl historier om dem. Den amerikanske borgerrettighedsaktivist Rosa Parks er et klassisk eksempel på en kvinde, som stod op for sine rettigheder.

   Camilla Kaj Paulsen har skrevet forslagene, Camilla er kultursociolog, mor til 3 og forfatter til bøgerne om Nour og Nora. Bøgerne ‘Nour og Noras første dag i børnehave’ og ‘Nour og Nora fejrer Eid’ er baseret på dialogisk læsning og skaber en samtale om, at det er normalt at vi i Danmark ser forskellige ud, spiser noget forskelligt og fejrer noget forskelligt.

MÅNEDENS ANBEFALING

Der er sket det, at der lige nu er voldsomme kampe på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Ifølge FN er der mere end 130.000 drevet på flugt. Børn. Kvinder. Mænd. Gamle. 

Det er forfærdeligt og derfor bliver månedens anbefaling ‘Rachels Fortælling - en virkelig beretning om hendes rejse’ skrevet af: Andy Glynne og Salvador Maldonado 

Den handler om Rachel og hendes families flugt og den frygt man stadig kan have når man kommer til et nyt land. For der sker det med Rachel og hendes familie at de bliver sendt tilbage til Eurasien igen, hvor de ikke bliver modtaget særlig godt, fordi de havde valgt at flygte. Så flygter de igen og denne gang lykkedes det, de får lov at blive i det nye land og Rachel får en ‘normal’ barndom.

Historien er god til at tale med børn om den situation man er i som flygtning og hvad en flygtning er. De børn, der har været på flugt, eller hvis familie har været på flugt, har noget at spejle sig i. Men jeg tror børn også har behov for, at vide eller at tro på, at der er en god slutning. Og det har denne bog. Så hvis børn opsnapper nyhederne om hvad, der sker i Syrien lige nu, kan man bruge bogen til at give børn nogle svar og ikke gå alene med de tanker de har. 

Mellemfolkeligt Samvirke laver en underskriftindsamling for at få vores udenrigsminister til at stoppe bomberne sammen med EU. Den er at finde her:  

https://www.ms.dk/stopbomberne     

Månedens anbefaling

Så begynder vi igen med månedens anbefaling. Og nu har det jo lige været Pride, og I den anledning - og fordi at nyere definitioner af multikulturel litteratur ikke kun dækker etnicitet, men handler om at skabe inklusion og lighed mere bredt - er denne måneds anbefaling:

"Nu er det min tur - Maries mor og mutti" af Cecilia Hafezan Abel.

Det er en historie om Marie som både har en mor og en mutti, og som oplever at hendes klassekammerater tror hun lyver, for som de siger 'alle har en far'. Maries forældre prøver at hjælpe hende, men det er svært, men til sidst lykkedes det da mor og mutti kommer over på skolen og møder de andre elever. Og så bliver det vendt til at være ret sejt at have to mødre.

Bogen kan starte nogle fine snakke med børn om at familier ser forskellige ud. Og har på en måde en fin morale om at det ukendte kan virker forkert/fremmed, men når man møder det er det helt anderledes.

Omvendt tror jeg også at bogen viser, hvordan man kan have det som marginaliseret gruppe, man kan ikke få lov til at være 'neutral' eller 'normal', enten opfattes man som 'forkert' eller 'mega-sej'. Men ved at bruge bogen til at snakke med sine børn om at man sagtens kan have 2 mødre, 2 fædre osv. er man med til at normalisere det og så vil det forhåbenligt i fremtiden ikke opfattes som anderledes, hvad end det er godt eller skidt.

God læsning!

Marts nyheder

Den første og vildeste nyhed er, at jeg lige nu arbejder på at få en ny Nour og Nora bog ud i verden. Juhuuu. Den kommer til at hedde ‘Nour og Nora holder Eid-mas’  

Forlaget Uro kommer til at udgive den. Bogen kommer til at have fokus på højtider for 'Nour og Noras første dag i børnehave' slutter jo med, at de skal til Eid dagen efter. Den kommer til at handle om, at selvom højtider er forskellige, så er de også ret ens. Det er vi i fuld gang med at fundraise til og finde samarbejdspartnere. Vi glæder os til at komme rigtigt igang og håber I vil følge med i processen.

Bogen kommer også til at blive til et undervisningsforløb, hvor man kan lave sin egen højtid, og henvender sig til børn i indskolingen.

Bogen kommer til oktober, hvis vi kan få fundraiset pengene til bogen.

Månedens anbefaling

Månedens anbefaling er ‘Godnathistorier for rebelske piger’ af Francesca Cavallo og Elena Favilli.

Bogen sikre lige etnisk repræsentation ved at det ikke kun er de vestlige heltinder som vi ofte høre om som Astrid Lindgren, Coco Chanel, Hillary Clinton osv. Men også Alek Wek fra Sudan, som levede som flygtning som lille og som Idag er supermodel. Fadumo Dayib fra Sudan, der også har været flygtning og som er politikere og desuden Somalias første kvindelige præsidentkandidat.

Så er Rosa Parks, som var aktivist fra USA og Malala Yousafzai - aktivist fra Pakistan - også med. Altså alt i alt en masse fantastisk seje kvinder og så er der også historien om Coy Maths skoleelev fra USA, som engang var en dreng, men nu er en pige, selvom hun ikke er så gammel.

Bogen kan starte nogle gode samtaler om piger, kvinder, der har trodset deres skæbne, som har sagt ‘jeg vil ikke finde mig i..’ eller som kæmper for andres retfærdighed. Om at man selv kan gøre noget for at skabe forandring.

Næste måned

14. marts skal jeg læse op i Kvarterhuset på Holmbladsgade i Købehavn kl. 16-17, vi skal lege nogle lege og jeg vil fortælle om baggrunden for bogen. Kom med! 

Husk at I kan følge med i projektet på Facebook

Februars nyheder

Her kommer det andet nyhedsbrev. Jeg håber I er kommet godt ind i det nye år. Her er lidt ny viden, som jeg har fået og som jeg håber I kan bruge; hvad der er sket siden sidst og planer for februar måned.

Viden
Jeg deltog på konferencen ‘Multiple Belongings’ på Aalborg Universitet. Hvilket var virkelig interessant, men også lidt problematisk, der blev sagt flere gange at ‘vi skal ned fra elfenbenstårnet’, hvormed der menes at det ikke er nok, at der sidder en masse kloge mennesker og bliver klogere og klogere på eksempelvis diskrimination og racisme på universiteterne, men at der ikke er nogen til at tage den viden ud i virkeligheden.

Sådan var min egen frustration, da jeg læste på universitetet. Derfor satte jeg mest pris på de foredrag til konferencen, der havde en mere aktivistisk karakter. Det handlede ikke så meget om børn, men her kommer det alligevel.

Victor Vidal

Victor Vidal var oprindeligt fra Peru, men bor i Danmark. Han er ingeniør, kunstner osv. Han kom med mange eksempler på, hvordan ting vi tænker er særligt danske, også er i Peru fx. kartofler. Han fortalte om, hvor svært det er at være immigrant i Danmark og laver nogle interessante, lidt provokerende, kunstværker, som sætter tankerne igang, som er værd at følge med i.

Miki Dezaki

Miki Dezaki er havlt Japaner halvt amerikaner og laver film. Han har haft en youtube kanal, hvor han bl.a. har sat fokus på racisme i Japan bl.a. på koreanere der bor i Japan, som har ledt til at han er blevet meget udskældt, fordi der er mange, der vil lukke ned for den kritik han rejser og ikke anerkender at der findes racediskrimination i Japan.

Han fortalte også om sin egen position, som asiatisk mand, og den seksuelle diskrimination han mødte, hvilket han sporede tilbage til 1930, hvor der blev lavet et forbud i Hollywood imod at portrættere interraciale forhold. Det skete fordi der var en mand med asiatisk udseende, som var vor tids ‘Brad Pitt’, og det var der nogle hvide mænd, der var sure over. Så det fik de lukket ned for ham, med det forbud. Hvis man tænker over det, er det svært at komme i tanke, om nogle film, hvor en mand med asiatisk udseende indgår i et romantisk forhold med en kvinde idag. Kan du komme i tanke om nogen?    

Tess Skadegaard Thorsen

Tess Skadegaard Thorsen forsker i repræsentation i medier i Danmark og fortalte bl.a. hvordan børnefilmen ‘MGP missionen’ ikke fik støtte fra Dansk Filminstitut fordi en af skuespillerne er brun - og det sælger ikke i provinsen, var begrundelsen.

Hun har desuden startet nogle ret seje projekter, bl.a. FRONT, som sætter fokus på diskrimination i litteraturen på universiteterne og på rammerne.

Philomena Essed

og så var der Philomena Essed, der sagde, at vi har det altid som om, at racisme er noget, der er ‘derovre’, det er ikke noget vi tænker om os selv. Selvom hun ikke mente at der fandtes racister. Men det findes overalt i vores samfund og derfor også noget vi har inde i vores hoveder. Derfor skal vi være klar til at tabe ansigt og stille spørgsmål for at bryde med de her ting. Lade tvivlen komme os til gode, ikke først tænke at det folk siger eller gør, er for at gøre andre ondt. Det var en fin tanke. synes jeg.  

Siden sidst

Siden sidst har jeg arbejdet på at få nogle forskellige ting på plads, så følg med på facebook og instagram så falder det hele forhåbentligt snart i hak :)

Månedens anbefaling

Jeg har besluttet, at jeg vil lave en månedlig anbefaling af - for det meste - en bog, som jeg synes er god set i en multikulturel kontekst. Og som - i det her projekts ønske - fremmer en bedre repræsentation. Den kommer cirka midt i måneden. Den første anbefaling bliver børnebogen ‘Lille Eid’ af Laila Muhareb Udby. ‘Lille Eid’ handler om drengen Eid og hans søster Aya og om deres oplevelse af Ramadanen. Det er en fin fortælling om de to børn, og som muslimske børn kan spejle sig i, men den er også meget forklarende, som gør ikke-muslimske børn klogere. Den kan bruges til at have nogle gode snakke med børn om Ramadan, Lille Eid, Nymåne, faste. Den har fine illustrationer og kan sagtens bruges i en undervisningskontekst.

Jeg blev spurgt ind til hvem målgruppen var, og jeg kan ikke finde nogle anvisninger i bogen. Men jeg har læst den med min datter på 3 år og jeg er sikker på, at man også kan læse den helt op i 1. og 2. klasse.

Næste måned

I februar måned læser jeg op på Ishøj bibliotek 16/2 kl. 13. Det bliver fedt. Vi skal også male. Så kom med!

Husk at I kan følge med i projektet på Facebook: facebook.dk/nourognora og instagram: Nour_og_Nora

Dette er det første nyhedsbrev!

Tanken er, at der kommer til at komme et nyhedsbrev den 1. i hver måned - eller omkring den første :)
Nyhedsbrevet er lidt en blandet landhandel. Det indeholder vidensdeling; aktivitetsforslag og opdateringer på projektet siden sidst osv.

Man kan skrive sig op til at modtage nyhedsbrevet eller du kan læse det her på siden.

Vidensdeling

Hvor kommer du fra?

I november var Camilla ude og holde oplæg for en række sprogansvarlige pædagoger på Amager. Det var over to dage og rigtig spændende. Spørgsmålet om ‘hvor kommer du fra’ blev vendt ved oplæggene. Vi talte om det her med, at børn med anden etnisk baggrund ofte bliver spurgt om ‘hvor kommer du fra?’ efterfulgt af ‘hvor kommer du rigtigt fra?’ hvis svaret var et sted i Danmark. Og at børnene derfor hele tiden skal forsvare deres danskhed

DR har lavet et podcast med Andrew Moyo som hedder ‘Brun kartoffel’. Første afsnit, som der er et link til herunder, handler om det her med at spurgt om hvor man kommer fra, som kan være med til at gøre os klogere på det spørgsmål.  https://www.dr.dk/radio/p3/brun-kartoffel/brun-kartoffel-1-6-hvor-kommer-du-fra  

Hvordan kan vi involvere forældrene?

Efter oplægget var der én, der spurgte om, hvordan man kan inddrage forældrene. Her talte vi om, at der er en række foreninger, der arbejder med forældre: CFE, foreningen Baba etc.

Men én ting man også kan gøre, er at invitere forældrene til et arrangement, hvor man taler om, at nu har man som institution købt den her bog hjem, hvorfor og hvad forældrene tænker om det. Så kan man starte en dialog om vigtigheden af at normalisere kulturforskelle og -ligheder. Camilla kommer gerne ud og fortæller om bogen og formålet med den, hvis nogen skulle være interesserede i det, må I endelig tage kontakt.    

Skal man overhovedet tale med børn om kulturforskelle og -ligheder?

Et spørgsmål jeg nogle gang møder er, om det nu også er en god idé at tale med børn om kulturforskelle og ligheder - Og i den ideelle verden er det rigtigt, der ville der ikke være behov for det, for så var vi alle lige.

Men sagen er den, at lige nu har vi et samfund, hvor at hvis man søger et job og har et mellemøstligt navn skal man sende 52 procent flere ansøgninger for at blive indkaldt til jobsamtale, end med et ‘danskklingende’ navn.

Hvis man skal have fat i en bolig, viser en undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2015 om lejeboligmarkedet, at hvis man har et ‘danskklingende’ navn, får 37 procent positivt svar på deres ansøgninger, mens identiske boligsøgere med et mellemøstligt klingende navn kun får positivt svar på 29,2 procent af ansøgningerne.

Der er også mange, der er udsat for racistiske hadforbrydelser, hvor minoriteter i Danmark bliver nedgjort eller overfaldet, når de går på gaden eller tager toget. Institut for menneskerettigheder har lavet en rapport som har fokus på 9 forskellige fortællinger om hadforbrydelser.

De børn der vokser op nu, skal vokse op i et samfund, hvor der ikke er den forskelsbehandling og derfor er det vigtigt at tale med børn om kulturforskelle- og ligheder, for at det bliver normaliseret.  

NY hjemmeside

SÅ er hjemmesiden oppe og køre.

Her kan du læse mere om bogen, undervisning og følge med i, hvad der sker.

Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet, så får du alle nyhederne samlet en gang om måneden lige ind i din indbakke.

Her kan du høre om, hvornår den næste oplæsning er, og få tips til, hvordan du fortsætter dialogen om kulturforskelle- og ligheder.

HURRA!