Tanken er, at der kommer til at komme et nyhedsbrev den 1. i hver måned - eller omkring den første :)
Nyhedsbrevet er lidt en blandet landhandel. Det indeholder vidensdeling; aktivitetsforslag og opdateringer på projektet siden sidst osv.
Man kan skrive sig op til at modtage nyhedsbrevet eller du kan læse det her på siden.
Vidensdeling
Hvor kommer du fra?
I november var Camilla ude og holde oplæg for en række sprogansvarlige pædagoger på Amager. Det var over to dage og rigtig spændende. Spørgsmålet om ‘hvor kommer du fra’ blev vendt ved oplæggene. Vi talte om det her med, at børn med anden etnisk baggrund ofte bliver spurgt om ‘hvor kommer du fra?’ efterfulgt af ‘hvor kommer du rigtigt fra?’ hvis svaret var et sted i Danmark. Og at børnene derfor hele tiden skal forsvare deres danskhed
DR har lavet et podcast med Andrew Moyo som hedder ‘Brun kartoffel’. Første afsnit, som der er et link til herunder, handler om det her med at spurgt om hvor man kommer fra, som kan være med til at gøre os klogere på det spørgsmål. https://www.dr.dk/radio/p3/brun-kartoffel/brun-kartoffel-1-6-hvor-kommer-du-fra
Hvordan kan vi involvere forældrene?
Efter oplægget var der én, der spurgte om, hvordan man kan inddrage forældrene. Her talte vi om, at der er en række foreninger, der arbejder med forældre: CFE, foreningen Baba etc.
Men én ting man også kan gøre, er at invitere forældrene til et arrangement, hvor man taler om, at nu har man som institution købt den her bog hjem, hvorfor og hvad forældrene tænker om det. Så kan man starte en dialog om vigtigheden af at normalisere kulturforskelle og -ligheder. Camilla kommer gerne ud og fortæller om bogen og formålet med den, hvis nogen skulle være interesserede i det, må I endelig tage kontakt.
Skal man overhovedet tale med børn om kulturforskelle og -ligheder?
Et spørgsmål jeg nogle gang møder er, om det nu også er en god idé at tale med børn om kulturforskelle og ligheder - Og i den ideelle verden er det rigtigt, der ville der ikke være behov for det, for så var vi alle lige.
Men sagen er den, at lige nu har vi et samfund, hvor at hvis man søger et job og har et mellemøstligt navn skal man sende 52 procent flere ansøgninger for at blive indkaldt til jobsamtale, end med et ‘danskklingende’ navn.
Hvis man skal have fat i en bolig, viser en undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2015 om lejeboligmarkedet, at hvis man har et ‘danskklingende’ navn, får 37 procent positivt svar på deres ansøgninger, mens identiske boligsøgere med et mellemøstligt klingende navn kun får positivt svar på 29,2 procent af ansøgningerne.
Der er også mange, der er udsat for racistiske hadforbrydelser, hvor minoriteter i Danmark bliver nedgjort eller overfaldet, når de går på gaden eller tager toget. Institut for menneskerettigheder har lavet en rapport som har fokus på 9 forskellige fortællinger om hadforbrydelser.
De børn der vokser op nu, skal vokse op i et samfund, hvor der ikke er den forskelsbehandling og derfor er det vigtigt at tale med børn om kulturforskelle- og ligheder, for at det bliver normaliseret.