Lav din egen højtid med Nour og Nora Ⓒ
-Undervisningsforløb ud fra bogen ‘Nour og Nora fejrer Eid’
Læringsmål:
At få viden om egen og andres kultur, religion, traditioner og højtider
At kunne reflektere over ligheder og forskelle i forskellige kulturer
At kunne producere et produkt inden for en selvvalgt tradition/højtid
Forslag til forløbet
modul: Oplæsning fra bogen ‘Nour og Nora fejrer Eid’ og samtale ud fra den om hvilke højtider de enkelte børn fejrer.
modul: Præsentation af andre højtider - også dem som ikke er ‘typisk danske’. Vi taler om hvor de er ens? Hvor er de forskellige?
modul: Vi laver vores egen højtid. Børnene brainstormer på højtider og stemmer om, hvilken højtid de skal lave i klassen. De fordeler sig i grupper alt efter om de skal lave pynt, lave småkager, lave en sang/en dans.
modul: Værksteder. Billedkunst: lave pynt, Madlavning: lave noget spiseligt, Musik: skrive en sang/lave en dans. Kristendom/dansk: lave en tradition
modul: Værksteder. Billedkunst: lave pynt, Madlavning: lave noget spiseligt, Musik: skrive en sang/lave en dans. Kristendom/dansk: lave en tradition.
modul. Præsentation for de andre klasser/forældre, hvor højtiden fejres.
Læringsplaner
Kultur og religion er abstrakte begreber, der kan være svære at forstå for børn på skolens laveste klassetrin. Men når vi fejrer højtider som jul, eid, nouruz eller kinesisk nytår, tager kultur og religion form som konkrete traditioner og ritualer, noget særligt mad, pynt, musik og så videre. I dette undervisningsforløb bliver højtiderne derfor brugt til at tale med børn om kulturforskelle og -ligheder på en inkluderende måde, hvor alle børns baggrund har lige meget værdi.
Undervisningsforløbet bygger på børnebogen “Nour og Nora fejrer Eid”. Bogen handler primært om Eid og jul, men ved hjælp af metoder fra dialogisk læsning bliver børnene inviteret til at fortælle om, hvilke højtider de selv fejrer, hvad de spiser, hvilke traditioner de har mm. På samme måde tager undervisningsforløbet udgangspunkt i børnenes egne erfaringer, hvilket skaber et rum for, at alle børnene kan byde ind med det, som de gør hjemme hos dem. Børnenes erfaringer sammenlignes, ligesom undervisningsforløbet introducerer en lang række højtider fra andre kulturer og religioner end normen i Danmark. På den måde bliver det tydeligt, hvad der går igen i forskellige højtider, og hvilke kulturforskelle og ligheder, der er. Derefter skal børnene på baggrund af disse erfaringer lave deres egne højtider med deres egne traditioner, mad osv.
Undervisningsforløbet arbejder med en række af de ‘Fælles Mål’ i Kristendomskundskab og Dansk.
Kristendomskundskab
I Kristendomskundskab skal eleverne tilegne “viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.”
Undervisningsforløbet forsøger med fokus på højtiderne at konkretisere den religiøse dimension, så det er nemmere for børnene at forstå og forholde sig til.
Undervisningsforløbet forholder sig især til færdigheds- og vidensområder og -mål inden for kompentenceområdet Livsfilosfi og Etik, hvor eleven blandt andet skal kunne udtrykke sig om grundlæggende tilværelsesspørgsmål og opfattelser af Gud, tro og mennesker.
Dansk
I danskfaget skal eleverne blandt andet gives mulighed for at “Fremme deres oplevelse og forståelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet”. Undervisningsforløbet forholder sig især til denne sammenhæng mellem sprog og kultur og børnenes sproglige bevidsthed.
Derudover er undervisningsforløbet meget inddragende i sin form og slutter af med en præsentation af børnenes egne højtider. Derigennem inddrager forløbet en række af de Fælles Mål for Kommunikation i danskfaget, da børnene både skal lære at forstå særlige kulturelle normer og kommunikationssituationer, men også selv skal kommunikere en højtid, hvor de sprogliggør kultur og bruger forskellige sproglige virkemidler.
Demokratisk dannelse og medborgerskab
Processen omkring at beslutte hvilken højtid, der skal fejres kan foregå ved afstemning. Alle har mulighed for at komme med forslag, som skrives op på tavlen: hvad hedder højtiden, hvem er højtiden for, hvad skal vi spise, hvad skal man pynte op med osv. og så afholdes der afstemning.
Desuden vil alle skulle fortælle om højtiden, hvor der trænes at skulle fremlægge, lytte til de andre, og få noget selvtillid af at fremføre noget for hele klassen, som der klappes af. At se og anerkende hinanden, samt at blive set og anerkendt. Ved at få en forståelse og respekt for hinandens højtider og kultur, træner man også børnenes medborgerskab fra en tidlig alder.
Undervisningsforløbet er egnet til emneforløb.
Eksempler på højtids præsentationer
Enten kan man dele eleverne ind i grupper, hvor én gruppe laver pynt, en anden laver musik etc. Eller også kan hele klassen lave pynt, hele klassen lave musik og så skal alle være enige. Ved sådan en fremlæggelse kan man lave boder, hvor forældrene/andre elever skal hen til hver bod og eksempelvis besvarer en tip en 13’er. Se eksemplet herunder:
““Credit for at bogen både giver børnene et sprog til at tale om højtider og kultur, men den giver dem også følelsen af, at de kan bidrage med noget, når de fortæller om hvordan de fejrer deres højtider, fortælle om traditioner, mad osv. og de kan bruge deres sprog, de rigtige navne.”
”
““Jeg synes det var et fedt forløb. Det er godt at ha’ noget i kristendomsfaget, der er lidt mere kød på. Og så kan de elever, som ikke er så boglige komme mere på banen, fordi der er meget kreativt i forløbet.”
”
““Seje Camilla var på besøg i min klasse i dag. De er vilde med Nour og Nora.”
”