Der er sket det, at der lige nu er voldsomme kampe på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Ifølge FN er der mere end 130.000 drevet på flugt. Børn. Kvinder. Mænd. Gamle.
Det er forfærdeligt og derfor bliver månedens anbefaling ‘Rachels Fortælling - en virkelig beretning om hendes rejse’ skrevet af: Andy Glynne og Salvador Maldonado
Den handler om Rachel og hendes families flugt og den frygt man stadig kan have når man kommer til et nyt land. For der sker det med Rachel og hendes familie at de bliver sendt tilbage til Eurasien igen, hvor de ikke bliver modtaget særlig godt, fordi de havde valgt at flygte. Så flygter de igen og denne gang lykkedes det, de får lov at blive i det nye land og Rachel får en ‘normal’ barndom.
Historien er god til at tale med børn om den situation man er i som flygtning og hvad en flygtning er. De børn, der har været på flugt, eller hvis familie har været på flugt, har noget at spejle sig i. Men jeg tror børn også har behov for, at vide eller at tro på, at der er en god slutning. Og det har denne bog. Så hvis børn opsnapper nyhederne om hvad, der sker i Syrien lige nu, kan man bruge bogen til at give børn nogle svar og ikke gå alene med de tanker de har.
Mellemfolkeligt Samvirke laver en underskriftindsamling for at få vores udenrigsminister til at stoppe bomberne sammen med EU. Den er at finde her: