Vidste du, at når børn er et halvt år, kan de se forskel på hudfarver?

Og fra de er 3 år, begynder de at bruge kulturforskelle til at bestemme, hvem der må være med i deres lege?  

Foredrag

undervisning.jpg

Oplægget kommer igennem spørgsmålene:

  • Hvorfor er det vigtigt at tale med børn om kulturforskelle- og ligheder?

  • Hvordan taler man med børn om kulturforskelle- og ligheder på en inkluderende og positiv måde?

    • Hvordan kan man i bedste mening komme til at stigmatisere?

  • Hvilke konkrete redskaber kan man bruge?

Oplægget er en kobling mellem teori og praksis og giver helt konkrete arbejdsmetoder, som man kan bruge i dagligdagen, når der opstår spørgsmål om det der med kultur. Oplægget kobles op på bogen ‘Nour og Noras første dag i børnehave’, som indeholder konkrete aktiviteter, men også tager nogle dagligdagstematikker op som fx. madpakker, højtider, sprog, hudfarver, hvor bogen kan være et redskab til at tale om nogle - til tider - svære emner.  


“Camilla fortæller i sit oplæg om årsagen til bogen, egne erfaringer, arbejdet med bogens tilblivelse samt reaktioner og tilbagemeldinger på bogen. Camillas oplæsning og gennemgang af bogen fordrer god dialog og refleksion blandt tilhørerne.” 
— Line Mansour, Projektleder i CFE - Center for Forebyggelse og Eksklusion
“Camilla Kaj Paulsen er rigtig god til at formidle nogle meget relevante aspekter. Vi vil gerne være med til at sætte fokus på dette, så forhåbentligt er der mulighed for et fremtidigt samarbejde.”
— Merete Nipper, børnebibliotekar på Sundby Bibliotek
Vi havde spurgt om Camilla ville komme og fortælle om kulturmøder i litteraturen. Camillas oplæg tog afsæt i et godt miks af litterære klassikere, hendes egen børnebog og de nyeste romaner, hvor hun på kyndig vis gav stof til eftertanke ved at komme med eksempler på, hvordan kulturmøder i litteraturen kan se meget forskellig ud.
— Mette Hein, BarselsBar

Det praktiske

Oplægget kan tilpasses alt efter, hvilket behov man har. Det kan være en forelæsning på 1 time. Eller det kan være et undervisningsforløb over 2-3 dage, hvor man starter med den teoretiske del, hvor Camilla Kaj Paulsen kommer ud i den enkelte vuggestue eller børnehave og observerer samt guider til, hvordan man kan gribe kulturelle udfordringer an.   

Skriv en mail om jeres ønsker og behov, så finder vi ud af det!