Guide til at vælge ikke-biased børnebøger

Efterårsferien nærmer sig og så skal der læses børnebøger. Men er de bøger du læser højt for dine unger fulde af stereotyper? af sexisme og racisme? 

I foråret lavede Gyldendal en ny udgave at Halfdan Rasmussens digte fordi den gamle udgave var diskriminerende og så er det klart at der er noget galt, men det kan være svært at gennemskue, hvad det lige er, der uhensigtsmæssigt, men det har de forsket i hos California State Department of Education. Og her kommer en guide, der kan være behjælpelig med at spotte sexisme og racisme i bogreolerne, som er baseret på deres forskning.

Guide til at vælge ikke-biased børnebøger:

1) Tjek illustrationerne. 

Undersøg om illustrationerne er generaliserende om en bestemt identitets gruppe: køn, race, etnicitet, klasse, seksuel orientering, handicap eller om de fremstår som ‘real human beings’. Et eksempel er fx. om personer med asiatiske rødder er tegnet med rishat, gul hudfarve og 2 streger i stedet for øjne.

Kig også efter ‘tokenism’. Tokenism betyder at der kun er én. Et eksempel er karakterer med afrikanske rødder, som der ofte kun er et af. Dette fører til stereotyper, da den enkelte kommer til at repræsentere en hel gruppe.

Kig efter usynlighed. Kig efter hvem der ikke er i bogen/bøgerne, da det også lærer børn om hvem der har betydning i vores samfund og hvem der ikke har. Hvem er det vi hele tiden ser?

2) Tjek forholdet mellem personerne. 

Er der folk med etnisk minoritetsbaggrund, kvinder, lavindkomst familier eller folk med handicap, der skal have hjælp eller er i passive roller. Hvem der laver problemerne og hvem der løser dem siger også meget om hvad det er for en meta-fortælling der er. Hvad er moralen om forskellig levevis? Er der negative beskrivelse af levevis, som afviger fra den “normale” levevis?

3) Overvej effekten på børns selvbillede. 

Vil børnene, som læser bogen, føle sig bedre eller værre end andre på grund af deres hudfarve, kultur, køn, familieindkomst, krop, familiestruktur osv. Kan alle børn spejle sig i de bøger I har og bliver dine unger præsenteret for forskellig levevis, etnicitet etc. i de bøger I har?

4) Lær børn at skabe forandring. 

Kig efter bøger hvor børn og voksne skaber social forandring. Børn skal lære hvordan de forsvarer sig selv og andre, der bliver behandlet uretfærdigt. En fin pointe er, at de skal skabe forandring, når de arbejder sammen på kryds og tværs. Vi skal væk fra udelukkende bøger om fortællinger om enkelte hvide helte, som det meget før i tiden, har været.

5) Overvej forfatteren/illustratorens baggrund og positioner.

Den position man har, har betydning for den måde man ser verden på, og det har derfor også indflydelse på den måde man skriver eller illustrerer bøger på. Det kan komme mange stereotyper og fordomme ind i fortællingen, når man skriver om anden levevis og andre oplevelser end sine egne. MEN der er også mange forfattere og illustratorer, der er gode til lytte og få feedback på deres bøger, hvilket især er vigtigt når man beskæftiger sig med minoriteter.    

6) Se efter ‘ladede’ ord. 

Doven, snu, primitiv, forræderisk, overbevisende er alle eksempler på ladede ord. Se på hvem de beskriver og hvilket billede det skaber af karaktererne. Det er ord som tidligere er blevet brugt til at reproducere racisme.

God læsning!